Sådan læser du en amortiseringstabel
En amortiseringstabel viser et låns forløb betaling for betaling. Den samler ydelse, renter, afdrag og restgæld, så du kan følge, hvor pengene går hen. Tabellen er især nyttig, når du vil forstå mere end den første måneds betaling. Her lærer du at læse hver kolonne, kontrollere sammenhængen mellem tallene og bruge planen uden at forveksle et matematisk overslag med långiverens endelige opgørelse.
De vigtigste kolonner i en amortiseringstabel
Terminen er nummeret på en betaling. Betaler du hver måned, svarer tolv hele terminer til et år i denne model. Ydelsen er det samlede beløb, der betales i terminen. Rentedelen er betalingen for at have gælden i perioden. Afdraget er den del af ydelsen, som nedbringer gælden. Restgælden er det beløb, der står tilbage, efter at betalingens afdrag er trukket fra.
Sammenhængen kan skrives med ord: ydelse er rente plus afdrag. Den nye restgæld er den tidligere restgæld minus afdraget. Hvis du har en plan fra en långiver med gebyrer eller bidrag i egne kolonner, skal disse poster også med i den samlede kontante betaling. Vores tabel viser kun renter og afdrag. Den udeladelse skal være tydelig, når du sammenligner.
Følg den første betaling trin for trin
Forestil dig et lån på 100.000 kr. med en nominel årlig rente på 6 procent, månedlig rentetilskrivning og fem års månedlige betalinger. I dette eksempel er perioderenten 0,5 procent. Første måneds rente bliver derfor 500 kr. Ydelsen beregnes til cirka 1.933,28 kr., og forskellen på cirka 1.433,28 kr. er afdraget i den første termin.
Restgælden efter den første betaling bliver cirka 98.566,72 kr. Den næste rente beregnes af denne lavere gæld og bliver derfor mindre end 500 kr. Når ydelsen holdes konstant, vokser afdraget tilsvarende. Eksemplet ser bort fra gebyrer og bruger lige lange matematiske perioder. De viste beløb er afrundede, så de kan afvige med enkelte øre fra en opgørelse med andre afrundingsregler.
Hvorfor afdragene vokser gennem forløbet
Et annuitetslån har ved en uændret rente normalt en fast ydelse gennem de hele terminer. Men det er ikke det samme som et fast afdrag. Fordi renterne beregnes af en faldende gæld, bliver renteudgiften mindre. Der er dermed plads til et større afdrag inden for den samme ydelse. Det er denne forskydning, du kan se ved at sammenligne begyndelsen og slutningen af planen.
Ved nul rente er rentedelen nul i alle terminer. Ydelsen består så alene af afdrag, og beløbet deles mellem betalingerne. Et serielån ville derimod have faste afdrag og typisk faldende ydelser, når renten er positiv. Det er en anden model end den, tabellen her beregner. Kontrollér derfor lånetypen, før du bruger planen som forklaring på et konkret tilbud.
Betalingsfrekvens og korte slutperioder
En løbetid angivet i år og måneder passer ikke altid til et helt antal kvartalsvise eller årlige betalinger. Værktøjet slutter på den valgte løbetid og beregner i så fald en kortere sidste termin. Betalingen findes ud fra nutidsværdien af alle betalinger, inklusive den korte slutperiode. Løbetiden bliver derfor ikke blot rundet op eller ned til et helt antal år.
Tabellen er en matematisk periodemodel og indeholder ikke konkrete kalenderdatoer. En bank kan bruge rentedage og terminsdatoer, som giver andre små forskelle. Hvis du har brug for et indfrielsesbeløb på en bestemt dag, kan den almindelige restgæld i tabellen ikke erstatte en opgørelse fra långiveren. Påløbne renter og eventuelle omkostninger skal med i det faktiske beløb.
Sådan kontrollerer du planen
Start med første række: stemmer rente plus afdrag med ydelsen? Følg derefter restgælden til næste række. Over hele forløbet skal summen af afdrag svare til hovedstolen, og den sidste restgæld skal være nul. Summen af ydelserne består af lånebeløbet og de samlede renter. Disse sammenhænge er nyttige kontroller, også når du gennemgår en plan i et regneark.
Beregneren arbejder med mere præcise tal end de to decimaler, der vises. Hvis du lægger de viste rækker sammen manuelt, kan afrunding derfor give en lille afvigelse. En forskel på flere hundrede kroner forklares derimod næppe af øreafrunding alene. Kontrollér i så fald renteangivelse, antal terminer, gebyrer og om betalingerne falder i begyndelsen eller slutningen af perioden.
Brug restgælden til at stille bedre spørgsmål
Restgælden efter nogle år kan være mere relevant end totalen over hele lånets levetid. Det gælder eksempelvis, hvis du forventer at sælge bilen eller flytte fra boligen. Find det relevante tidspunkt i planen, og notér restgælden sammen med de betalinger, der allerede er foretaget. Dermed kan du adskille, hvad du har betalt, fra hvad du stadig skylder.
Planen forudsætter, at renten og betalingerne følger det valgte forløb. Ekstra afdrag, pauser eller renteændringer kræver en ny beregning. Den viser heller ikke konsekvenserne af særlige indfrielsesvilkår. Brug den derfor til at formulere konkrete spørgsmål: Hvor meget skylder jeg efter tre år, hvad sker der ved en renteændring, og hvilke poster forklarer forskellen til jeres opgørelse? Så bliver tabellen et redskab til forståelse frem for blot en lang liste af tal.
Generel information. Beregningerne erstatter ikke et konkret lånetilbud eller individuel rådgivning.